Disco på kajen
Denne dag forvandler vi Broens Street Food til et dansegulv under åben himmel. Glæd dig til funky beats, musikbingo og danseundervisning. Saml vennerne og hop i de glitrende outfits. Vi lover, det bliver sjovt.
Program
17.00 - 18.45: Musikbingo
Skrål om kap med dine venner til vores musikbingo med temaet disco. Denne aften vil værten Marek Azoulay guide os gennem ikoniske hits fra forskellige årtier, og undervejs fortæller han sjove anekdoter om både sangene og kunstnerne.
19.00 - 20.00: Whacking workshop
Kom og lær den ikoniske street dance-stil fra 70’ernes klubmiljø – med kraftfulde armbevægelser, attitude og masser af personlig stil. Du bliver introduceret til de grundlæggende teknikker og lærer at bevæge dig til beatet. Workshoppen er for nybegyndere, så du behøver ikke have nogen som helst erfaring. Du skal bare møde op med god energi.