
Broens Lopper
Loppemarkeder er en fast tradition på Broens og afholdes hver anden søndag næsten hele sæsonen. Det er helt gratis at kigge, men du kan også købe din egen stand.
Uanset om du er privat eller driver en lille kreativ virksomhed, er du velkommen til at booke en stand og sælge dine varer. Du må medbringe alt fra tøj, keramik og smykker til specialvarer som honning, cider og meget mere. Du vil derfor også kunne gå på opdagelse i vidt forskellige boder fra gang til gang.
Loppemarkedet finder sted på kajen. Truer regnen, flytter vi ind under parasollerne på pladsen. Uanset, lover vi god stemning og genbrugsguld.
Praktisk
En stand består af et 2 meter langt bord. Du er velkommen til at medbringe et stativ. Standen kan opsættes fra kl. 11.30 og skal være pakket ned kl. 17.00. I tilfælde af aflysning refunderes beløbet for standen. Der er ingen parkering ved Broens Street Food, men der er flere parkeringsmuligheder i området.
Har du spørgsmål, kan du kontakte os på kontakt@broensstreetfood.dk.