Bag Pasta La Pasta står den erfarne kok Morten Paaske Christensen, som efter flere år i Italien har udviklet en dyb kærlighed til det italienske køkken. Han er udlært fra den anerkendte Michelin-restaurant Formel B, har arbejdet som kok på den 3-stjernede restaurant Alinea i Chicago og har endda haft æren af at kokkerere for Hans Majestæt Kong Frederik X. I den hyggelige pastabiks løfter de den klassiske og simple italienske pasta til nye højder ved at integrere teknikker og viden fra Michelin-universet. Morten importerer håndlavet pasta fra en lille lokal familie i Piemonte og udvikler saucer i tætsamarbejde med en dygtig kok i Torino.