
Langbords
middage
Kom og vær med, når vi dækker op ved langbordet til en skøn madoplevelse i smukke omgivelser på kajen. Denne sommer sker det fire gange – i samarbejde med vores køkkenchefer fra Phago, Haddock’s Seafood, Strangas Gyros og Hija de Sanchez.
Middagene foregår under åben himmel med udsigt til Inderhavnen. Der bliver afslappet, uformelt og stensikkert i godt selskab. Og hvem ved? Måske du kommer til at sidde ved siden af din nye bedste ven.


Langbordsmiddag med
HADDOCK'S SEAFOOD
MANDAG DEN 23. JUNI KL. 17.30 - 20.30
Traditionen tro inviterer vi til stort krebsegilde sammen med Haddock’s Seafood Sankt Hans Aften. Aftenen byder på en skøn middag, livemusik og ægte midsommerstemning. Glæd dig til at gå ombord i kogte krebs med dild, citron & klassisk aioli, og hertil en sommersalat med vinaigrette, ostetærte & brød. Og til dessert byder de på koldskål med jordbær, kammerjunker & urter.

Langbordsmiddag med Strangas
FREDAG DEN 27. JUNI KL. 17.30 - 20.30
Denne aften forkæler Nikolas Strangas fra Strangas Gyros med masser af smag og græsk stemning. Glæd dig til zucchini fritter, oliven, spicy fetadip, græske kødboller, kylling souvlaki, tzatziki, grillet brød & græsk salat. Og som afslutning på det hele – en hvid chokoladecreme med yoghurt, jordbær, basilikum & crumble. Menuen serveres family-style, så retterne kan deles og nydes med dem, du sidder til bords med.

Langbordsmiddag
med Hija de Sanchez
LØRDAG DEN 12. JULI KL. 17.30 - 20.30
Denne aften forkæler Hija de Sanchez os med masser af smag og mexicansk stemning. Billetsalget starter snart.


Langbordsmiddag med phago
TORSDAG DEN 7. AUGUST KL. 17.30 - 20.30
Denne aften forkæler Nis Kring, ejer af Phago, os med lækre sommerretter inspireret af Middelhavet og den sydlandske stemning. Menuen byder på burrata med citrussalat & citronvinaigrette. Oksefilet og kyllingelår med timian, citron & chimichurri. Og hertil sommergrønt & fladbrød med za’atar-smør. Og som afslutning en sød dessert – en panna cotta med citronkaramel, crumble & citronmelisse


ET LILLE
UDDRAG AF VORES
FAVORITØJEBLIKKE
NYT
Tilmeld dig vores nyhedsbrev, og vær blandt de første til høre om alt der sker på pladsen. Broens Street Food er et levende madmarked, hvor både mad og events skifter i takt med sæsonen. Du kan forvente invitationer til events, nyheder om vores boder, opskrifter på mad og cocktails og meget mere. Men vi lover, at vi ikke bombarderer din indbakke. Du vil høre fra os 1-2 gange om måneden.